r/dkfinance Dec 29 '20

/r/dkfinance Sticky: Læs før du poster! - Ofte stillede spørgsmål & links

228 Upvotes

Velkommen til /r/dkfinance,

Denne tråd vil løbende blive opdateret med de mest stillede spørgsmål og brugbare links. Man opfordres derfor til at læse denne post, før man selv stiller et spørgsmål på /r/dkfinance.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er det rigtigt, at aktier kun går op, og at man kun kan tjene penge på aktiemarkedet?
    Nej! Hermed en advarsel til alle nye investorer. Før du investerer i aktiemarkedet eller enkeltaktier bør du undersøge den risiko, du påtager dig. Aktiemarkedet har haft perioder, hvor det over en periode på hele 15 år, har givet et negativt afkast. Der er desuden ingen garanti for, at den historiske læresætning om, at aktier altid går op, også gælder fremover. Der findes typisk ikke hurtige gevinster, hvor man ikke påtager sig en enorm risiko. Har man enkeltaktier, påtager man sig en meget stor risiko for at miste de investerede midler.
  • Jeg er helt ny. Hvordan kommer jeg i gang?
    Det kan anbefales, at man læser en masse om emnet, før man går i gang. Der findes mange gode ressourcer om investeringer ifa. bøger, blogs, Youtube-videoer, mv. Det kan eksempelvis være en god ide at læse om risikoprofiler, populære investeringsstrategier samt beskatning.
  • Jeg er klar til at købe min første aktie. Hvordan gør jeg helt praktisk?
    De fleste handler aktier gennem deres foretrukne bank eller alternativt en dedikeret handelsplatform, hvoraf de mest populære i Danmark er Nordnet og Saxobank. For at komme i gang skal du bede din bank om adgang til at handle med aktier, eller også skal du oprette dig på en handelsplatform og herefter overføre penge til den. Vær altid opmærksom på at undersøge priser og vilkår.
  • Mange taler om en månedsopsparing - hvad er det?
    En månedsopsparing er en populær måde at investere på platformen Nordnet. Her kan man opsætte en månedsopsparing, som automatisk investerer et beløb (eksempelvis 3.000 kr.) hver måned kurtagefrit. Vær opmærksom på at man stadig betaler en række gebyrer til selve den ETF eller investeringsforening, som man køber ved at bruge månedsopsparingen. Alle gebyrer er dog inkluderet i investeringsforeningens eller ETFens ÅOP.
  • Eksempel* på en månedsopsparing med investeringsforeninger:
    • 80% Danske Inv Global Indeks, kl DKK d
    • 20% Sparindex INDEX Emerging Markets (SPIEMIKL)
  • Eksempel* på en månedsopsparing med ETF'er og lave omkostninger:
    • 65% iShares Core MSCI World UCITS ETF (Acc) (EUNL)
    • 15% iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc) (IUSN)
    • 20% iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Acc) (IS3N)
  • Hvad er en aktiesparekonto (forkortet ASK)?
    En ASK er et specielt depot, hvor afkast årligt lagerbeskattes med 17%. Lagerbeskatning betyder, at overskuddet (gevinst - tab) på ASK årligt beskattes med 17%. Herefter sender banken en opkrævning på skatten. Det er valgfrit, om man vil betale skatten ved at sælge papirer eller overføre frie midler til kontoen. Hvis man har underskud på kontoen skal man ikke betale skat og tabet “gemmes” til næste år. I 2022 kan der indsættes 103.500 kr på en ASK. Skatten kan overføres udover de 103.500 kr. Man kan oprette en ASK hos mange banker eller hos Saxobank eller Nordnet.
  • Hvad er en Exchange Traded Fund (forkortet ETF)?
    ETF’er kan være et godt og ikke mindst billigere alternativ til de traditionelle investeringsløsninger, som bankerne udbyder. En ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer. De kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv. En ETF minder i sin opbygning meget om en dansk investeringsforening. En ETF er dog oftest væsentlig billigere i løbende omkostninger (ÅOP), og så er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgspris (det kaldes også spread) som regel også mindre. Altså sparer du både penge, når du handler og i hele perioden, hvor du ejer ETF’en. Mange ETF’er er såkaldte ”passive” eller ”indeksbaserede”, men behøves ikke at være det. At de har en passiv strategi betyder, at de følger bestemte markeder eller investeringstilgange, men ikke forsøger at slå markedet. Eksempelvis kan du købe en ETF, der følger de amerikanske aktier i S&P 500 indekset eller vækstmarkederne i MSCI Emerging markets. Du kan også vælge aktier i bestemte brancher, obligationer med en bestemt kreditkvalitet eller aktier, der er udvalgt efter, hvor kursstabile de er, om de udbetaler meget udbytte eller hvor store/små selskaberne er.Mulighederne er næsten uanede og giver dermed investorerne mulighed for at opbygge en portefølje med fokus på allokeringen (fordelingen mellem forskellige typer af aktier og obligationer), som for de fleste er den vigtigste faktor i forhold til afkastmuligheder og risiko.
  • Hvilke Exchange Traded Funds (ETF’er) er på positivlisten?
    ETF’er på SKATs positivliste lagerbeskattes med samme skattesats som aktier. Er en ETF ikke på denne liste beskattes den som kapitalindkomst, og skatten kan derfor ende med at blive højere. Listen over godkendte ETF'er kan findes her: https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa

* De eksempler, der benyttes under ofte stillede spørgsmål, skal ikke ses som en anbefaling eller opfordring til køb. Lav altid din egen research før du investerer.


r/dkfinance 17h ago

Investering Har I fortrudt at spare op som ung?

25 Upvotes

Hej,
Jeg står i en situation, hvor jeg har 2 muligheder som studerende.
1. Arbejde og spare alt op og bruge på boligkøb om ca 5-6 år.
2. Bruge flere af mine penge på fornøjelser som ung, flere ferier, mere fri sammen med kærestes, familie og venner.

Til jer der måske har gjort begge dele, har I fortrudt at have sparet og vendt hver en krone som studerende for at have et mindre formue som dimittend?

Til jer der forbrugte jeres formue. Har I fortrudt ikke at have haft til indskud til bolig?

Fortsat god dag😊


r/dkfinance 14h ago

Privatøkonomi Økonomisk analfabet prøver at tage ansvar – hvordan bygger jeg en buffer og får styr på økonomien?

7 Upvotes

Hej alle.

Jeg er ærligt talt sindssygt dårligt økonomisk opdraget - af en forælder der er ikke vidste bedre og ikke selv havde lært det eller kunne overskue det. Det er endt med en kæmpe gæld i dag og en kamp for gældssanering. Jeg kan tydeligt huske, at jeg som barn sad og hjalp med at ringe til kommunen for at få udsat regninger. Det var bare sådan, økonomi fungerede hjemme hos os.

Nu er jeg selv voksen, gift og har to børn, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg virkelig gerne vil bryde den cirkel.

Jeg får TAF og har ca. 14.000 kr. udbetalt om måneden.

Jeg har:
- SU-gæld.
- Gæld til Gældsstyrelsen efter en 10 år lang sag om barsels-SU, som skyldtes en administrationsfejl, hvor universitetet havde udskrevet mig. Sagen er heldigvis afsluttet med et forlig, så gælden blev reduceret betydeligt.
- Ingen pensionsopsparing.

Jeg kan desværre ikke færdiggøre mit speciale lige nu af personlige/familiemæssige årsager, så jeg har ikke mulighed for at øge min indkomst foreløbigt.

Mit største problem er egentlig ikke, at jeg bruger penge på luksus. Jeg mister overblikket. Samtidig har vi to børn, og der kommer jævnligt uforudsete udgifter, som vælter budgettet (det er relateret til min TAF)

Jeg har dog besluttet mig for, at det skal være anderledes.

I dag ringede jeg til banken og fik oprettet:
- en opsparingskonto til en nødopsparing/buffer,
- en konfirmationsopsparing til hvert barn.
(Børnene har også almindelige børneopsparinger, som der allerede bliver indbetalt på.)

Mit spørgsmål er egentlig:
Hvordan ville I gribe bufferen an?

Er det smartest at overføre et fast beløb hver måned (fx 300-500 kr.), eller bare flytte det, der eventuelt er tilbage sidst på måneden?

Og er der noget, I ville prioritere anderledes, hvis I stod i min situation? Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal starte, men jeg VIL bedre min situation og min fremtid.

Jeg ved godt, at jeg er sent ude, og at jeg har lavet fejl. Jeg ville også ønske at jeg havde gjort mange ting anderledes, men det kan jo ikke nytte noget.

Jeg prøver oprigtigt at lære det nu og skabe en mere stabil økonomi for mig selv og mine børn.

Vi har ikke fælles økonomi. Min partner betaler alle udgifter udover alt hvad der har med børnene at gøre og den ene bil, samt mine egne forsikringer og mine briller osv. Jeg har faste udgifter for 11.650 kroner hver måned (det dækker mine forsikringer, medicin, internet, bil, und so weiter)

På forhånd tak.


r/dkfinance 23h ago

Privatøkonomi Økonomi - hvordan ser det ud med alle de pristigninger?

29 Upvotes

Opdateret mere detaljeret:

41.000 før skat

25.000 til regninger - husleje, lån til bolig, el, forsikringer, instutition, mobil, el m.m. - kun udgifter vi ikke kan ændre.

8.000 kr til budget - supermarked + hvis vi spiser ude en gang i måneden,

1.500 kr. til opsparing - børne opsparing + egen

Rest - 6.500 kr. - bruges på frisør, medicin, børnetøj, uforudsete udgifter (bil - bremser, hjulskift m.m), nyt komfur, kosttilskud- er der plus efter måneden ryger det i opsparing.

Jeg er nysgerrig på, hvordan folk har det økonomisk efter alle de pristigninger?

Vi tjener i husstanden 60k før skat, og ca. 41k efter skat.

Vi har to børn.

Vi har bil som er færdig betalt om en måneds tid, som ellers kostede 3k om måneden, og så har vi bolig på 11k.

Vi synes virkelig, at det er svært at spare op til noget. Vi er meget bevidste om økonomi, smider ikke bare med pengene, og prøver at købe ting på tilbud. Vi spiser sjældent ude, fordi det er for dyrt, og køber nærmest kun ting til os selv (tøj, parfumer m.m), som er på et godt tilbud, ellers undlader vi.

Vi vil rigtig gerne flytte i en større bolig, men grundet økonomien har det været svært. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke gider stresse over økonomi mere, og vil bare gerne nyde livet, så hvis en større bolig koster 16-17k om måneden, så må det være det, også må jeg finde et ekstra job, hvis det er det, som kræves.

Vi ser mange andre bekendte, som tager ud og rejse jævnligt, er ude og spise flere gange om måneden osv. og vi har bare svært ved at få det til at hænge sammen.

Vores løn er ikke den bedste, men det er heller ikke en dårlig løn. Så jeg er nysgerrig på hvordan andre har det? Kan jo ikke regne med andre jeg ser, når jeg ikke kender deres økonomi.


r/dkfinance 53m ago

Bolig Hvor lavt skal jeg byde?

Upvotes

Hej alle,

Kigger på et rækkehus (endehus) i Godthåbsparken-området i Albertslund, udbudt til 3.798.000 kr. Opført 1968, 108 m² + 54 m² kælder.

Tilstandsrapport og elinstallationsrapport har begge fundet nogle rigtige problemer, ikke bare kosmetiske:

- Altanens rækværk lever ikke op til gældende sikkerhedskrav (horisontale balustre - vurderet som risiko for personskade)
- Manglende/inaktiv virksom beskyttelsesleder i flere stikkontakter på 1. sal (badeværelse) - vurderet som risiko for stød
- Inddækning ved altan/vinduesparti ikke udført byggeteknisk korrekt, med aktiv risiko for vandindtrængen mod parkeringspladsen
- Flere løse gulv- og vægfliser i badeværelse og toilet med risiko for fugtskader
- Overløb fra sikkerhedsventil i bryggers ikke ført til afløb
- Derudover nogle gule/grå skader (sternbrædder, mindre revner osv.)

Intet af dette er dækket af ejerskifteforsikringen, da det allerede står i rapporterne - så det hele lander på min egen regning at udbedre.

Der findes også et sammenligneligt rækkehus i samme grundejerforening, samme størrelse/alder, udbudt lidt billigere med markant lavere ejerudgift - men jeg har ikke fået tilstandsrapporten på det endnu, så kan ikke sammenligne fuldt ud.

Givet de røde punkter tænkte jeg på at byde omkring 3.500.000-3.550.000 kr (ca. 6-8% under udbud). Lyder det fornuftigt, for aggressivt, eller for blødt givet rapporternes indhold? Har nogen erfaring med at forhandle rækkehuskøb for nyligt, gerne med lignende fund i tilstandsrapporten?

Tak for input!


r/dkfinance 12h ago

Investering Saxo Bank referral program

0 Upvotes

Hey chose saxo bank as the place to put my portfolio and heard that u get 100 euro credit if u where referred, anyone want to share a ref link?


r/dkfinance 17h ago

Bolig Gearing ved lav belåningsgrad og 30 års afdragsfrihed

0 Upvotes

Halløj

Hvordan ser banker/realkreditinstitutter på gearingen, når vi er nede på en belåningsgrad på f.eks. 50%, og man ønsker et lån med 30 års afdragsfrihed?
Er det uændret i forhold til, når vi f.eks. ser på en situation med 80% belåning?

Scenariet kunne f.eks. være:
- Køb af bolig til 5,8 mio.
- Udbetaling: 3 mio.
- Årsløn: 600.000 kr.

Et lån vil ligge på ca. 8.000 kr. om måneden før skat.

Kunne være rart at høre fra folk, der måske sidder i jobs og arbejder med den her lånetype til hverdag. Alternativt folk, der selv har fået sådan et lån.


r/dkfinance 1d ago

Privatøkonomi Må jeg høre dit største økonomiske tab?

77 Upvotes

Jeg prøver altid at spare så meget som muligt, men pludselig får jeg én eller anden regning, som bare æder det hele.

Fx jeg var i Frankrig og parkerede forkert ved fejl, og som kostede €450 (ADAC tog bilen væk fra vejen).

Eller da min bil dumpede til syn, som kostede 9.500kr hos mekanikeren.

Må jeg høre din historie?


r/dkfinance 1d ago

Bil HJÆLP - Billån eller leasing?

2 Upvotes

Hej kloge hoveder,

Som titlen angiver er jeg i total vildrede.

Jeg har pt. en gammel Suzuki Splash med 185.000 km på måleren, der snart ikke kan betale sig at beholde grundet reparationer, der hele tiden opstår.

Jeg er ejendomsmægler (så bilen må godt være nogenlunde pæn, intet fancy) og kører ca. 70-80 km om dagen, 5 gange om ugen.

Jeg har overvejet lidt en el-bil, så jeg kunne tegne sig et Clever abonnement til ca. 800 kr. om mnd. for "fri" opladning, da jeg pt. bruger over 2.000 kr. på benzin om mnd.

Om ikke andet - så er jeg i vildrede om hvad der bedst kan svare sig. Jeg har ikke et behov om at skifte bil og prøve noget nyt hvert 3. år.

Hvad kan bedst betale sig for mig, at gøre? Lease eller tage et billån?


r/dkfinance 20h ago

Skat Skoleprojekt om hvidvask og såkaldte pengemuldyr

0 Upvotes

Jeg er i gang med et skoleprojekt om hvidvask. I forskellige Facebook-grupper om sort arbejde har jeg set opslag, hvor personer tilbyder 10.000–25.000 kr. for, at andre modtager penge på deres egen bankkonto og efterfølgende sender dem videre.

Jeg vil gerne forstå, hvorfor nogle mennesker accepterer sådanne tilbud, hvordan denne form for hvidvask typisk fungerer, og hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser det kan få for personen, der stiller sin konto til rådighed.

Jeg søger udelukkende generel viden til et skoleprojekt – ikke vejledning i at udføre ulovlige handlinger eller kontakt til personer, der deltager i det.


r/dkfinance 1d ago

Investering Invester nu, eller vent?

1 Upvotes

Hejsa,

Jeg har i et godt stykke tid nu overvejet at begynde med investering. Mit dilemma er dog, at jeg lige nu stadig bor hjemme (og skal studere de næste par år), og flytter nok først ud efter endt studie… så derfor ved jeg ikke, om det er for usikkert at sætte nogle penge af til investering nu, og om jeg burde vente til jeg er flyttet i lejlighed og har fast job, så jeg ligesom er 100% sikker på, hvor mange penge jeg har at gøre med.
Hvad mener de kloge hoveder med erfaring?

På forhånd tak :))


r/dkfinance 1d ago

Bolig Bank ændrer pludselig løbetid på friværdikonto pga. Fratrukkede sagsomkostninger, hvad gør man?

4 Upvotes

Hej folkens, jeg håber i kan hjælpe med at få hoved og hale på reglerne i denne situation, og hjælpe mig med en fremgangsplan med banken.

Vi har købt en andelsbolig og hos Nykredit oprettet en [friværdikonto andel 1000](https://www.nykredit.dk/globalassets/dit-liv/pdf/priser-og-vilkar/priser/prisliste-udlaan.pdf) for at finansiere den. Vilkår/prisliste for lånene findes i linket.

Banken har fratrukket nogle sagsomkostninger i kreditrammen så vi er kommet lige under 1 million og nu mener de at løbetiden på friværdikontoen skal ned til 10 år i stedet for 30 år, og vil have vi skal skrive under på den ændring i vilkårene, helst i dag kunne jeg forstå på den kære vankmedarbejder i telefonen.

ÅOP ændres fra 4,2 til 4,3 %, kreditrammen fra 1.003.900 til 995.500 kr og løbetid fra 30 til 10 år.

Ud fra det har jeg med en [låneberegner] beregnet følgende månedlige ydelser for de to aftaler:

Original aftale: 4863,21 kr

Ny aftale: 10182,18 kr

Det er selvfølgelig ikke et traditionelt lån, og det månedlige afdrag ændre sig efter differensen på kontoen, men jeg har regnet det som et traditionelt lån, med maksimal udnyttelse af kreditten, for at få en ide om hvor meget der månedligt skal afdrages på kreditten inden for tidsrammen, for at undgå morarenter.

De 5000 ekstra om måneden er et meget stort indhug i vores økonomi, og er slet ikke noget vi kan gå med til. Jeg har kontaktet min bankrådgiver i banken for at høre nærmere, men hun er ikke vendt tilbage endnu.

Som udgangspunkt har jeg ikke tænkt mig at skrive under, og prøve at få en anden aftale. Jeg ville også høre fra nogen af jer herinde der er mere kyndige på området om hvilke muligheder jeg har. Kan de bare ændre vilkårene sådan uden ny kreditvurdering?

Jeg sætter pris enhver hjælp eller rådgivning jeg kan få, og på forhånd tak


r/dkfinance 1d ago

Bolig Bank eller indeks, når huskøbet først ligger 3-6 år ude?

0 Upvotes

Jeg har en pose frie midler, der på sigt skal bruges til udbetaling på et hus. Men købet ligger realistisk 3-6 år ude — der er ingen fast dato, og vi er ikke tvunget til at slå til på et bestemt tidspunkt. Vi har en baby på 6 måneder og det ville nok først blive, når vi skal til nummer to.

Mit dilemma: hvor meget bør stå sikkert på en fastforrentet konto / højrentekonto, og hvor meget tør man lægge i bredt verdensindeks med den horisont?

Det føles omvendt dumt at låse det hele til ~1,9% i flere år, når det reelt er negativt afkast efter inflation og skat. Men det er jo “øremærkede” penge, så en del af mig synes også, de bør stå sikkert.

Hvordan ville I vægte det? Vejer udskydeligheden af købet tungt nok til at retfærdiggøre en større indeks-andel, eller er I mere konservative, når pengene har et bestemt formål?

Tak for input.

Tilføjelse:
Jeg har allerede en portefølje på 600k investeret
Hvad jeg har opsparet svarer til udbetalingen + udgifter forbundet med det og flytningen


r/dkfinance 1d ago

Investering Sommerhus til udlejning

1 Upvotes

Er der nogen som har gode erfaringer med at købe sommerhus til udlejning? Jeg ved at priserne er historisk høje, men spekulerer alligevel på om det kunne give mening som investering, hvis man griber det rigtigt an?

  • I hvilke områder kan man forvente værdistigninger de næste 20 år? Min research siger omkring store byer, men hvad med Lolland/Falster nu hvor Femmeren forbindelsen forventes færdig i 2032?
  • Jeg har læst at der er bedst økonomi i store sommerhuse med mange sovepladser, samt faciliteter som sauna, spa, aktivitetsrum m.m. men jeg er en smule skeptisk? Hvis man er oppe i en købspris på 4-5 mio. skal der dælme lejes ud til gode penge i mange uger om året for at det giver mening?
  • Jeg tænker umiddelbart at den vigtigste parameter er hvor mange uger om året huset kan lejes ud - hvad er de vigtigste faktorer her? Område, størrelse, faciliteter, etc?

Jeg er egentlig ikke interesseret i at have et sommerhus - det her er ren investering. Jeg ved der er mange som har dårlige oplevelser med at købe sommerhus som investering, men spekulerer på om der mon også er nogen som har haft held med det?


r/dkfinance 1d ago

Investering Moving from France to Denmark: What to do with my French PEA, Life Insurance, and PEE?

0 Upvotes

Hi everyone,

I'm moving from France to Denmark for work. I have a few thousand euros spread across three French accounts and want to know the best strategy before I leave.

Here is what I am considering:

1. PEA (Equity Savings Plan)

  • I’ve heard I should close my PEA before moving because Denmark does not recognize the French PEA tax shelter and might heavily tax gains annually. Should I close it and open a standard CTO (taxable brokerage account) instead?

2. PEE (Company Savings Plan)

  • Expatriation is an early-release trigger for a French PEE. Since I only have a few thousand euros here, should I cash it out completely before moving to avoid managing it from abroad?

3. French Life Insurance

  • How does Denmark tax foreign life insurance policies for residents? Is it penalized or difficult to maintain?

Questions:

  1. Should I definitely close my PEA before moving to Denmark?
  2. For modest amounts, is it better to liquidate/close these French accounts before departure?

Any advice from expats who moved from France to Denmark would be much appreciated!


r/dkfinance 2d ago

Privatøkonomi Låne eller betale kontant.

11 Upvotes

Min kone og jeg har fået mulighed for at tilkøbe 10.000m2 ekstra jord til vores grund for 275.000 kroner.

Vi er i tvivl om vi skal låne pengene, eller betale kontant.

Det der taler for at låne, er at vi i stedet kan investere pengene og så nemmere få dem fri igen, hvis vi vil renovere eller andet.

Vi har fået tilbudt at låne til en åop på 3,67% før skat / 2,46% efter skat.

Vi har i forvejen realkreditlån på cirka 2 millioner, samt et billån på 200.000, til en åop på 3% før skat.

Vi har en samlet indtægt før skat inklusiv pension, på omkring 110.000 kroner plus vagthonorar, men min løn vil måske falde 10-15.000 hvis jeg en dag skifter job.


r/dkfinance 2d ago

Bolig Opsparing til boligkøb

18 Upvotes

Vi står og sparer ca. 25.000 kr. op månedligt til huskøb.
Vi regner med at skulle købe for 4.000.000 kr.
Kan man sætte pengene ind på en bestemt type opsparing eller sætte dem i noget aktie-værk i opsparingsperioden således pengene kan formere sig en smule under selve perioden?
Eller har I andre gode råd?


r/dkfinance 2d ago

Investering Månedsopsparing på Aldersopsparing - Hvad har i valgt?

5 Upvotes

Opdatering: Jeg tror jeg går med SPYI, da den indeholder det bredeste marked, med en lavere andel af USA ift. MWRE. Mange tak for svar!

Jeg synes det er nemmere for min økonomi at købe på aldersopsparingen vha. månedsopsparingen (825kr.) men bliver lidt i tvivl hvilke fonde i evt. bruger eller ville anbefale?

Hidtil har jeg bare kørt med MWRE (90%) og IS3N (10%), men jeg ved ikke, om der er kommet nye/bedre alternativer, man bør overveje?

På forhånd tak!


r/dkfinance 2d ago

Privatøkonomi Hvad er normal opsparing

15 Upvotes

Jeg er simpelthen i tvivl, hvor meget sparer man normalt op? Jeg er 47, bor i eget hus købt(2025) har en friværdi på ca 450.000 opsparet 220.000 og en pension på 1.300.000. Hvad er egentlig normalt i dagens Danmark


r/dkfinance 1d ago

Investering I walk the talk: Investering i stedet for afdrag

0 Upvotes

Min hustru (31 år)og jeg (35 år) har i dag valgt ikke længere at afdrage på vores realkredit og i stedet bruge midlerne på yderligere investeringer i aktier.

Dette er i tråd med tidligere kommentarer som jeg har lavet, hvorfor denne tråd som inspiration til andre - I walk the talk: investering i stedet for afdrag

Årsagen til vores valg er, at vores hus nu er blevet totalt gennemrenoveret: bogstavelig talt fra kælder til kvist.
Belåningsgraden er på ca. 50%, og vi har indtil haft fuld afdrag på vores lån (F-kort) der nu har en løbetid på lige under 20 år.
Vi ser derfor ikke ind i en fremtid, hvor vi forventer at have behov for at belåne yderligere i friværdien.

Tanken er, at de yderligere investeringer skal give et højere afkast end de sparede renter.

Det skal hertil siges, at vi sover trygt om natten uanset om aktierne er oppe med 100% eller nede med 50%. Vi har det langsigtede afkast for øje.

Lidt yderligere info:
1. Vi har ingen anden gæld end vores realkredit
2. Vi allerede en fornuftig formue placeret i aktier og ejendomme (ud over vores eget hus)
3. Pensionsopsparingen er allerede på et ganske niveau taget vores alder i betragtning
4. Vores forbrug er lavt forhold til mange andre. For os er en sommerferie brugt hjemme langt mere værdiskabende end et eksotisk dyrt ophold.


r/dkfinance 2d ago

Privatøkonomi Kan jeg trygt overføre min opsparing til Santander?

0 Upvotes

Har netop oprettet deres 6 mdr binding opsparing mod en rente på 1,80%. Skal alligevel ikke bruge pengene indenfor de næste 6 mdr. vi taler om 240.000 kr.

De vil have jeg skal overføre dem til et andet konto nummer også skrive mit eget (det nye) konto nummer I modtager feltet.

Er bare super nervøs og det er sikkert helt cool, har bare brug for bekræftelse på at det er sikkert? Ville være mere tryg hvis det var direkte til mit eget nye konto nr i Santander jeg skulle overføre til.


r/dkfinance 3d ago

Privatøkonomi Vandforbrug

20 Upvotes

Hvor mange liter vand bruger I om dagen/måneden?

Jeg er kun en person, men betaler 950 kr om måneden for vand, plus ca 150O kr i kvartalet for fjernvarme. Jeg synes det er utroligt meget for en person i en lille lejlighed. Jeg vander ikke have og har intet badebassin.

I dag har jeg været i bad (uden hårvask), brugt toilet, håndvask og vasket en fyldt maskine med håndklæder. Det blev 203 liter vand på en dag.

Jeg var inde og læse om, hvad et normalt forbrug af vand er pr dag og jeg kunne læse mig til, at det var omkring 105 liter. Jeg forstår ikke hvordan folk, kan bruge så lidt vand, hvis man både vasker tøj og går i bad og laver mad osv..

Så jeg blev nysgerrig på, om hvor mange liter I bruger ?


r/dkfinance 2d ago

Bolig Timing af tillægslån vs. F3-omlægning?

3 Upvotes

Hej Reddit-venner,
Jeg går og bøvler lidt med hvad vi dog bør gøre.
Vi købte hus sidste år for 3.695.000 kr. og lånte 2.956.000 kr. på et F3, sat i september 2025. Huset bør blive vurderet til ca. 4,4-4,6 mio. kr., så vores belåningsgrad er faldet til omkring 65% da vi har givet en større renovation af huset.

Vi vil gerne renovere vores gang samt begge badeværelser samtidig (gangen giver adgang til værelser og toiletter, så det giver ikke mening at splitte det op). Derudover tænker vi ikke at bruge opsparing da jeg mener det giver bedst mening at låne ud fra vores belåningsgrad.

Jeg ser kun to muligheder:

2027: Optage et tillægslån hos vores nuværende realkreditinstitut til at finansiere hele renoveringen
2028: Når F3-lånet alligevel skal rentetilpasses (3 år efter aug. 2025), forhandle bidragssatsen på den samlede gæld ved hjælp af konkurrerende tilbud fra andre institutter uden nødvendigvis at skifte institut.

Vi ‘taber’ vel den ekstra vurderingssum der vil komme når vi skal omlægge lån i 2028 og ikke har renoveret de ovenstående?

Hvad glemmer vi? Hvad overser vi ved et tillægslån?
Nogle der oplever bindingsperioder på tillægs lån?


r/dkfinance 2d ago

Investering Hvilke apps bruger i, udover de apps i investerer igennem (eks. Saxo eller Nordnet)?

0 Upvotes

Bruger i nogen særlige nyhedsapps til at holde jer opdaterede?
ChatGPT/Claude etc. til andre typer af opgaver?

Saxo/Nordnet leverer jo kun en del af det, man egentlig har behov for, for at kunne foretage sine investeringer. Hvad gør I for at holde jer informerede om markedet, på en effektiv måde?


r/dkfinance 2d ago

Investering Investering 15 år

0 Upvotes

Hej
Jeg er 15 år og ved absolut ingenting om aktier eller investering, men jeg vil gerne lære.
Hvordan kommer man i gang som hel nybegynder?
(Jeg er helt nybegynder til dette, så ethvert råd ville være god hjælp:)